Lektie cafe i Hwarang
Kom til lektiecafé i
Rødovre Taekwondo Hwarang
Driller matematikken eller grammatikken? Så er her et tilbud, du ikke kan sige nej til.
Hver tirsdag fra kl. 16.00-17.15 er
der lektiecafé i Rødovre Taekwondoklub for børn og unge fra 1.-9. klassetrin.
Cafeen afholdes af frivillige under Red Barnet Ungdom, der alle er i stand til
at yde en kompetent hjælp med de opgaver, der driller. Vi holder til i et
lokale på første sal lige ved siden af omklædningsrummene.
I hyggeligt samvær kan du få styr
på lektierne inden træningen eller aftensmaden. Der er en uformel omgangstone,
hvor du er med til at sætte dagsordenen og hvor alle spørgsmål er velkomne. Vi
arbejder ud fra et princip om at lærdom og leg skal gå hånd i hånd, så der er
også mulighed for at spille, tegne eller få en snak med de andre i cafeen.
Samtidig har du mulighed for at deltage i andre aktiviteter og arrangementer
som fx videoaftener med mere, der afholdes af de frivillige.
Er du interesseret i at få flere informationer, så tilmeld dig facebooksiden ”Red Barnet Ungdom – Lektiecafé i Rødovre”.
Lad ikke chancen gå fra dig. Fat dine skolebøger og mød op. Vi glæder os meget til at se dig.
