Klubnyheder

President Cup 2019 i Tyrkiet

11. feb. 2019, kl. 19.08

Cille Lund Nielsen på podiet med sin flotte sølvmedalje. Stort tillykke Cille.



Tre af klubbens seje tøser har på 1. dagen været i kamp. Det var overordnet set en super præstation fra alle tre. Yasmin Dahmani kæmper sin første junior kamp og gør det rigtig godt mod en stærk tyrkisk modstander. Yasmin holder hovedet koldt og presser stærk gennem hele kampen. Yasmin taber en ellers tæt kamp. Shantelle Mendoza starter dagen med to sejre efter nogle intense kampe, hvor hun i overlegen stil besejrede rusland og tyrkiet. Shantelle har døjet med influenza og feber, men formår alligevel at kæmpe super flot. 3. Kamp taber Shantelle til den senere guldvinder fra Spanien. Cille Lund Nielsen kæmper i dag det bedste vi til dato har set fra hende. 5 fantastiske kampe blev det til, med masser af drama i næsten alle kampe. Cille blev bedre og bedre i løbet af dagen og vinder over kæmpere fra stærke nationer som Rusland, Tyskland og Tyrkiet. Cille vinder sølv til sit første President Cup, med over 2700 kæmpere. Cille er således direkte kvalificeret til Junior Em senere på året. I morgen skal alle vores drenge juniorer kæmpe, så vi får en travl dag.

Tobias Hyttel på podiet med sin flotte bronzemedalje. Stort tillykke Tobias.


2.dagen ved President Cup 2019, bød på en masse fede kampe. Stemningen var anspændt med en masse nerver uden på tøjet. Flere af vores drenge kæmpede deres første kamp i dag i juniorrækken, og for flere af dem i helt nye vægtklasser. Der var gode takter hos alle, og bestemt også ting vi skal gøre bedre til næste gang. To som skilte sig ekstraordinært ud i dag, var Ricki Farnes og Tobias Hyttel. Ricki aka "El-Amricki" lagde stærkt ud og vandt i overlegen stil sine to første kampe over henholdsvist Rusland og Libanon, tredje kamp stod mod den senere guldvinder fra Kasakhstan. Kampen var i høj grad præget af forstyrrelser fra dommeren som uddelte 8 strafpoint til Ricki for en række tvivlsomme hændelser. Til trods for dette formår Ricki at indhente point til slutresultatet 10-13. En rigtig fin præstation der lover godt for resten af sæsonen. Tobias Hyttel har nok haft den hårdeste lodtrækning til dato. 5 kampe blev det til med sejre over nogle af de dygtigste kæmpere fra Europa of Asien. Alle modstandere har taget medaljer ved store internationale stævner. Det har været en hektisk dag med en masse ændringer i programmet. Det resulterede flere gange i at vi skulle direkte fra en sejr til en anden bane for at kæmpe næste kamp. Der blev kæmpet disciplineret og på højt niveau. Tobias vandt bronze, og er hermed sikret en plads til Junior EM. Alle de unge nyder en velfortjent friaften med svømmeland og hyggeligt samvær. Om to dage skal vores Kaptain Jalal Mahnu kæmpe sit første internationale stævne i seniorrækken. Herefter venter Turkish Open stævnet næste weekend, hvor også klubbens eneste senior kvinde Mariam Mahnu støder til holdet.